OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre din oplevelse af sitet. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

Corys første biogasanlæg

 

Cory Environmental, som med mere end 40 anlæg er et af Storbritanniens førende genbrugs-, affaldshåndterings- og energi genindvindingsfirmaer, har præsenteret deres første fødevarebaserede biogasanlæg med det roste Landia GasMix system som den vigtigste del af processen. 

 

Corys allerførste tank på Weston-super-Mare genererer op til 500kW energi per time til brug på anlægget samt eksport til det nationale ledningsnet. Tanken har kapacitet til at håndtere 12.000 tons fødevareaffald per år, heraf er omkring 7.500 tons del af en syvårs affaldshåndteringskontrakt med North Somerset byråd.

 

Alistair Holl, Ressource Management direktør hos Cory, siger: ”Vi er meget stolte af at vores første biogasanlæg, hvor vi var hovedentreprenør samt designere af anlægget, har opnået energiproduktion kun 18 måneder efter der blev givet tilsagn om byggetilladelsen. En forudsætning for at dette lykkedes var, at vi anerkendte vigtigheden af et høj effektivt og utroligt driftsikkert omrøringssystem, og derfor valgte vi Landia GasMix. Det omrører hele tanken med en konsekvent temperatur, hvilket vil optimere vores gasproduktion.”

 

Han tilføjer: ”Landia GasMix er monteret udvendigt på tanken, så rutineservice kan udføres uden afbrydelser og fra vores tidligere erfaringer med Landia, er vi også helt trygge ved den service de leverer.” 

 

I mere end et årti har Landias chopper pumper været installeret på andre af Corys anlæg – og på Weston-super-Mare er de også i brug i otte proces- og lagertanke, hvor de både varetager opblanding af tankene samt de normale pumpefunktioner.

 

Paul Davies, salgsansvarlig for Storbritannien og Irland hos Landia, kommenterer: ”Vores forhold til Cory er vokset støt gennem de år vi har arbejdet sammen om at adaptere de bedst mulige pumpe- og beluftningsløsninger til deres spildevandsbehov. Vi er meget glade for den tiltro de viser os og vores udstyr, hvor vores Landia GasMix system skal spille en langsigtet rolle i dette imponerende anlægs succes.

 

Alistair Holl fortsætter: ”I begyndelsen vil vi producere nok energi til at forsyne omkring 1000 husstande og vi vil snart arbejde hen imod anden fase af bebyggelsen, hvilket indebærer en opgradering af anlægget til mindst 1MW. Dette vil fordoble volumen af vores produktion af grøn energi her på Weston-super-Mare”.

 

Landia GasMix systemet (designet specielt til rådnetanke/biogas) består i dette tilfælde af tre 18,5 kW chopper pumper og et selvansugende ejektorsystem, der neddeler tørstof så der kan produceres mere metan på meget kortere tid. Landia GasMix er nemt at regulere og kan bidrage med betydelige energibesparelser, da det kun skal være i drift max 30% af tiden.





Tilbage