OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre din oplevelse af sitet. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

Tullamore, Irland

 

Landia GasMix - eksternt omrøringssystem for rådnetanke har vist sig at være en betydningsfuld del af EPS Waters vellykkede Design-Build-Operate projekt i forbindelse med den seneste udvidelse af renseanlægget i Tullamore – hjemsted for den berømte Irske whiskey Tullamore Dew.

 

Renseanlægget håndterer spildevand fra 45.000 personækvivalenter (PE) med en totalkapacitet svarende til 80.000 personækvivalenter (PE). Udvidelsen omfatter to rådnetanke, slamlagertanke samt slamtørringsanlæg og muliggør produktion af både el og varme.

 

EPS Water, en førende totalleverandør inden for spildevandssektoren, introducerede Landia GasMix på grund af systemets driftssikkerhed, den enkle vedligeholdelse og udsigten til forøget gasproduktion. EPS’ Regional Operation Manager Gerald Buckley forklarer: “Vores kunde, Irish Water, her erfaret at Landia GasMix producerer mere metan end andre omrøringssystemer, og derudover producerer den det også meget hurtigere, fordi den opblander hele tanken, så der ikke efterlades flydelag på overfladen”. 

 

Han tilføjer: “Landia GasMix enheden er særdeles pålidelig. Nem adgang til pumpen sikrer, at personalet udfører rutinemæssig service effektivt og sikkert, hvorved driftsstop i biogasproduktionen undgås. EPS leverer unikke langsigtede tekniske løsninger – og Landia GasMix opfylder dette krav. Det er et system, som vi ved, at vi kan regne med, både hvad angår effektivitet og ydeevne”.

 





Tilbage