
Driftssikkerheden er altafgørendeBeluftningsanlæggene fra Landia arbejder hver eneste dag året rundt med beluftning af spildevand på både industrielle og kommunale renseanlæg, samt i anlæg til iltning og rensning af perkolat.
For de fleste af vores kunder er den høje iltoverførsel og driftssikkerheden i vores produkter afgørende, fordi belufteren bruges til at styre en følsom, biologisk proces.
Beluftere og iltningsudstyr er blevet udviklet og markedsført af Landia siden midten af 1970'erne - og i dag findes der mange hundrede anlæg i drift verden over. | ![]() |
To forskellige beluftnings-principper
Propelbeluftere er nedsænket i væsken i en tank eller en åben lagune og fungerer ved, at den hurtigt-roterende propel skaber et kraftigt vakuum lige bag propellen, hvorved der suges atmosfærisk luft (eller ren ilt) ned gennem en slange.
Den nedsugede luft blandes op i væsken samtidig med, at væsken bliver omrørt. |
|
| AirJet-systemet består af en eller flere højtryks-blandedyser (venturi-dyser) som er monteret på pumpe med indbygget knivsystem, således at eventuelle klumper i væsken bliver hakket i småstykker. Når chopperpumpen kører, suges væske ind gennem knivene og presses derpå - under højt tryk - ud gennem blandedysen, hvorved der skabes et kraftigt vakuum, der automatisk suger atmosfærisk luft (eller ren ilt) ned gennem en slange og ind i blandedysen.
Den nedsugede luft blandes op i væsken samtidig med, at væsken bliver omrørt og findelt. |
|
Minimalt energiforbrug
En belufter kører ofte i lang tid ad gangen - og i nogle anlæg endda kontinuerligt, det vil sige døgnet rundt, året rundt.
Derfor bruger vi mange ressourcer i vores daglige, kundeorienterede produktudvikling på at optimere forholdet mellem råstyrke og energiforbrug.
Ved at optimere på bl.a. placering, motorstørrelse, pumpehjulsstørrelse og -udformning er det muligt at minimere slid, energiforbrug og støjniveau, hvilket er gunstigt både for anlæggets driftsøkonomi og for miljøbelastningen. | ![]() |
Kompetent rådgivningGennem tæt dialog med kunden allerede tidligt i projekteringsfasen, sikrer Landias forhandlere sammen med medarbejderne i vores egne salgsselskaber, at vi hver gang leverer præcis dén løsning, der bedst dækker kundens behov.
Til alle større opgaver tilknyttes en af vores interne projektledere, der alle har en længerevarende teknisk uddannelse som fx ingeniør eller maskinmester.
Aflevering og ibrugtagningProjektlederen sørger afslutningsvis for den nødvendige træning af kundens medarbejdere, så de bliver kvalificerede til at overtage ansvaret for den daglige drift. |
|
