OMRØRERE TIL OPBLANDING AF TYKTFLYDENDE VÆSKE

Minimalt energiforbrug

En omrører kører som regel i lang tid ad gangen, og på nogle anlæg endda kontinuerligt, dvs. døgnet rundt, året rundt - og ofte i aggressive væsker .

 

Derfor bruger vi mange ressourcer i vores daglige, kundeorienterede produktudvikling på at optimere forholdet mellem "råstyrke" og "energiforbrug".

 

Ved at optimere på bl.a. mixerens placering i tanken, motorstørrelse, gear og propelbladenes udformninger gør vores mangeårige erfaring det muligt at minimere energiforbrug, slid og støjniveau, hvilket er gunstigt både for anlæggets driftsøkonomi og for dets miljøbelastning. 

   

 


 

Mange modeller og størrelser

Vores omrørersortiment er opdelt i seks grundtyper:
  • Neddykkede omrørere (monteret nede i væsken)
     
  • Tørtopstillede omrørere
    (monteres gennem tankens væg)
     
  • Kanalomrørere (specielle omrørere til neddykket montering i gyllekanaler under staldgulvet)
     
  • Mobile kanalomrørere (flytbar omrører til oprensning af tilstoppede gyllekanaler)
     
  • GasMix (specielt system til berøringsfri omrøring i lukkede biogastanke)
     
  • BioMover (sortiment af omrørere til særlig skånsom opblanding af de biologiske MBBR- og IFAS-processer på moderne rensningsanlæg

Alle omrørere kan leveres med flere forskellige propel-udformninger, som igen kan kombineres med forskellige motorstørrelser og  omdrejningshastigheder samt leveres i forskellige materialer og overfladebehandlinger - helt afhængig af, hvilken væske der skal røres rundt i.

 

 


 

Driftssikker omrøring

Landia har fremstillet omrørere siden midten af 1970'erne, og i de forløbne år har vi sendt titusindvis af dem i omløb overalt i verden, fx på renseanlæg, i biogasanlæg, i landbruget og flere forskellige steder i industrien.

 

For de fleste af vores kunder er den høje driftssikkerhed i vores produkter afgørende, fordi omrøreren bruges til at styre en følsom, biologisk proces - ofte i et aggressivt miljø.

 

Omrørerne fra Landia anvendes til at skabe bevægelse i væske, eksempelvis for at forhindre bundfældning eller dannelse af svømmelag - og mange af de første omrørere, som vi solgte for mere end 30 år siden, kører stadigvæk ude hos vores kunder. 

 

Ansvarlig projektledelse

Gennem tæt dialog med kunden, gerne allerede tidligt i projekteringsfasen, sikrer Landias forhandlere sammen med medarbejderne i vores egne salgsselskaber, at vi hver eneste gang leverer præcis dén løsning, som bedst dækker kundens behov.

 

Til alle større opgaver tilknyttes en af vores interne projektledere, der alle har en længerevarende teknisk uddannelse som fx ingeniør eller maskinmester.

   

Aflevering og ibrugtagning

Projektlederen sørger afslutningsvis for den nødvendige træning af kundens medarbejdere, så de bliver kvalificerede til at overtage ansvaret for den daglige drift.

  

 


 

Nogle spørgsmål?

 
Ja tak, jeg vil gerne ringes op af en medarbejder fra Landia
E-mail *
Firmanavn *
Navn på kontaktperson *
Dit telefonnummer *
Din e-mail *
Postnummer og bynavn *
Din virksomhedstype: *




Evt. spørgsmål eller beskrivelse af problem:
 

Nærmeste forhandler

Tilmeld nyhedsbrev
Modtag vores månedlige nyhedsbrev i din mailboxTilmeld