OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre din oplevelse af sitet. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

05-05-2020

Mere halm kræver mere af gyllesystemet

Kilde: Hyo Tekst: Jette Beck

 

Mere halm til grisene, betyder også mere halm i gyllekanalerne. Men hvor meget kan systemerne klare, og hvad kan man gøre for at afhjælpe forstoppelse?

 

Hyo har spurgt Lars Erik Nørgaard, der er salgschef hos Landia, Agro og Jonas Sørensen på Store Vognsbæk I/S, hvad der kræves ved øgede mængder halm.

 

- Det mest anvendte system i svinestalde er vakuum (træk og slip). Det er begrænset, hvor meget halm der kan anvendes i dette system, uden at der opstår problemer med at tømme kummer under spalterne, siger Lars Erik Nørgaard. Især i ældre stalde med 250mm gyllerør vil halm opbygge sig i systemet ved udslusning og give problemer.

 

Vakuum-effekten kan øges med ekstra pumpe
Når halmforbrugetøges, vil gyllepumperne ofte komme på overarbejde. Pumper vil stoppe til, og det er vanskeligt at få gyllen ud af stalden. Ved at installere den rigtige pumpe, som kan øge vakuumeffekt, er problemet løst.

 

- I nyere stalde med 315mm gyllerør, kan der strøs med noget mere  halm. Hvor meget er helt afhængig af hvilke type halm, hvor tit der sluses ud, hvor meget der vaskes og antallet af grise i stalden. Men her er der mulighed for at montere en pumpe direkte på gyllerøret fra stalden, det kan øge vakuum-effekten når udslusningen foregår og afhjælpe mange problemer, for-
klarer Lars Erik Nørgaard. En komplet løsning med pumpe og PE-brønd koster i omegnen af 100.000 kroner. Det er en enkelt. Kunden får leveret en færdig løsning og skal ikke investere i en fortank, fortæller salgschefen.

 

Meget halm kræver linespil og omrører
De sidste ti år er der bygget flere velfærdsstalde med linespil i gyllekanalerne, hvilket kræves, hvor der bruges større mængder af halm. Her skrabes gylle og halm ud i fortanken. Oftest bliver det afleveret i en tværkanal, hvor der bagskylles.

 

- Når der kommer mere halm ud i fortanken, vil der ofte være behov for omrøring. Vi anbefaler at placere en omrører og en pumpe med knivsystem i fortanken. Det er vigtigt, at gyllen er homogen, når den skal pumpes videre. Det er blevet endnu mere aktuelt, da vi flere steder skal pumpe gyllen over meget lange afstande. For at løse problemer med forkert gyllehånd-
tering og et højt tidsforbrug kan automatisk styring være en god løsning. Den klarer selv opblanding og overpumpning på rette tidspunkt. Det giver mindre slid på pumpe og omrører, siger Lars Erik Nørgaard. Han påpeger, at der er også en stor tidsbesparelse og en lettere overgang ved nye medarbejdere, der skal oplæres i gårdens gyllehåndtering, når det hele kører på automatik. Landia leverer gyllepumper, alle med knivsystem, omrører, el-styringer og brønde.

 

Når teknikken spiller, fungerer det fint
På Store Vognsbæk I/S i Skærum ved Frederikshavn laver de UK-grise og har snart plads til 3000 søer, med produktion af primært syv kg grise. Her har søerne rigeligt halm i stierne, hvor 1/3 er drænet gulv med plads til en 20 cm dyb halmmåtte. Den megen halm fungerer kun fordi, at teknikken er på plads, der er linespil i gyllekum-
merne, og fordi man her har stor fokus på service af anlægget.

 

- Vi har skrabeanlæg med linespil i tværkanalerne, som tager halm og gylle ud hver dag. Det er strengt nødvendigt, at teknikken fungerer, for der er ikke plads til at halmen opbygger sig under spalterne, siger Jonas Sørensen, som driver Store Vognsbæk I/S sammen med sin bror Danni. De har stor fokus på vedligehold af anlægget, for der er ikke plads til, at halmen kan ophobe sig under spalterne.

 

- Der skal være god frihøjde mellem spalter og skraber, og så skal man være opmærksom på, at skraberen ikke kan flytte halmen den første meter, forklarer Jonas Sørensen. Skrabeanlægget har nu kørt i 10 år og der skal nu en udskiftning til.

 

Spar ikke på spjæld
Fra bagskylleanlægget kommer halm og gylle ud i 50 m2 fortank. Her er der blevet bøvlet noget med udpumpning af gylle og halm indtil brødrene fik installeret spjælde og automatisk styring på gylleudpumpning. Der er nu tre spjæld i en frostfri brønd, der bestemmer om der kommer gylle fra de to stalde, eller det skal ud i lagertanken. 

 

- Før vi investerede i spjælde og automatik skulle vi hele tiden spule manuelt og gøre ved. Nu sørger automatikken for at gyllesystemet i hele tiden bliver tømt. Det er vigtigt, for det er ikke tynd ajle mere, påpeger Jonas Sørensen. Han gør desuden opmærksom på, at hvis der installeres spjælde, så skal de være egnet til biomasse og halm i gyllen.
- Du må ikke spare 20.000 på spjæld, for det skal bare virke hver eneste dag. Grejet skal være i orden, anbefaler han.

 

Halmen fylder meget i produktionen på Store Vognsbæk I/S. Det gælder også i gyllebeholderen. Svineproducenten gør Hyos læsere opmærksom på, at halmen kan være med til at presse på teltdugen, når gyllebeholderen er fyldt.

 

- Det er ikke sjældent, at der er 0,5 - 1 meters flydelag. Så du kan ikke forvente, at du kan fylde en 5000 kubikmeter gyllebeholder med 5000 kubikmeter. Flydelaget fylder, det buler ud og presser på teltdugen.

 

Vær opmærksom på mus og fluer
Grisene er glade for halmen, det er brødrene også, og de nyder at vise deres produktion frem for besøgende, som altid kommenterer på den megen halm.

 

- Folk ude fra, der besøger os, bliver overraskede, når de ser al halmen. Det er det første de lægger mærke til, og det forbinder de med dyrevelfærd, og det gør vi også, siger svineproducenten. Han fortæller dog, at halm også udgør en smittekilde.

 

- Vi er meget opmærksom på, hvilken slags halm vi bruger. Med halmen er der risiko for at få utøj ind i produktionen. Overfladen mellem våd gylle og tør halm er guf for fluer, og samtidig kan mus smutte tørskoet rundt i gyllekanalerne, forklarer Jonas Sørensen. Han ynder at sætte halmballerne op på et par bukke en dag eller to før det kommer i stalden, for at musene kan nå at flytte ud, før det kommer i stalden. Fluerne bliver bekæmpet med gylle fluer, og i bagskyllekanalerne bliver der brugt fluegift.

 

Brug halmhække - ikke foderhække
Brødrene er enige om at halm er godt, men det er ikke lige meget hvad det er for en type halm der bruges i stalden. 

 

Brug snittet halm og helst byghalm, det fungerer bedst i vores talde, fortæller Jonas Sørensen. Han forklarer, hvordan lang halm ligger som et dødt lag i gyllekanalerne, og at der kan bruges uendeligt meget tid på at få halmen ud, når det først har sat sig fast. Hvedehalm kan være meget glat og kan for nemt smutte ud af halmhækken.

 

Et andet råd Jonas giver er at sikre at halmhækken ikke er en foderhæk.
- Vores erfaring er, at man ikke må spare på jernet i halmhækken. Der må maksimalt være 2,5 til 3 cm mellem maskerne i halmhækken. Grisene må gerne bruge tid på at få halmen ud, det er jo beskæftigelse, siger Jonas Sørensen. Han har valgt at sætte ekstra rionet ind i halmhækkene på Store Vognsbæk, for at gøre det lidt sværere for grisene at bøvle halmen ud.

 

- Ellers tømmer grisene sådan i halmhæk i løbet at få timer, og det er jo ikke meningen med beskæftigelsesmateriale, griner svineproducenten i det nordjyske.





Tilbage

GODE LANDBRUGS CASES