22-09-2016
Agromek er Nordeuropas største samlede landbrugsmesse, som gennem de sidste 40 år har samlet landbrugsindustrien, dens leverandører, kunder og samarbejdspartnere.
Messen finder sted hvert andet år i MCH Messecenter Herning og Landia er igen i år repræsenteret.
Vi ses den 29. november til 2. december - du finder os på stand K 8240.
På messen vil vi præsentere vores nye Landia PumpLet som netop har fået tildelt 2 stjerner af Agromeks dommerudvalg, som er en udmærkelse indenfor "New construction/Capacity improvement".
Landia PumpLet er et nyt banebrydende system som kan få stor indflydelse på fremtidens håndtering af gylle. Der er tale om et pumpe-omrøringssystem som består af en helt nyudviklet pumpe udstyret med et knivsystem for neddeling af partikler og fibre samt en såkaldt ejektor. Landia PumpLet teknologien er patenteret.