OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre din oplevelse af sitet. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

19-05-2020

Effektiv beluftning og omrøring af mejerispildevand

Mejerispildevand skal opfylde specifikke kriterier for kemisk ilt behov (COD) såvel som fosfor- og kvælstofindhold, før det kan ledes ud i recipienten. For at opretholde de krævede parametre på en stabil måde og blandt andet forhindre anaerobe tilstande i spildevandet med lugtgener til følge, har Frischli Milchwerk Weißenfels GmbH i Tyskland siden 2014 anvendt tre AirJet-systemer fra Landia til beluftning og opblanding af spildevandet.

 

Systemet består af tre Landia AirJet ejektorbeluftere, som er monteret uden for tanken, hvilket gør alle aspekter af service og vedligehold uhyre meget nemmere.

 

Spildevandet blandes med ilt i ejektorerne og pumpes derefter tilbage til tanken.

 

"Væsken pumpes ind i blandingskammeret gennem dysen på ejektoren," siger Cord Cassens fra Landia GmbH. "I dysen øges hastigheden, og der genereres et stabilt vakuum, hvorved luft suges ind gennem indsugningsmanifolden. "

 

Derefter blandes luft og væske kraftigt i blandingskammeret. Denne proces når sit højdepunkt i den turbulente zone af ejektoren, hvorefter blandingen kommer ud ved højt tryk fra ejektoren. På denne måde opnås optimal iltoverførsel og homogenisering af tankindholdet. 

 

I modsætning til mange andre beluftningssystemer er AirJet enkel at montere og regulere. Der kræves ingen tilførsel af komprimeret luft, så kompressorer eller blæsere kan udelades ligesom diffusorer for beluftning inde i tanken.

 

Støjniveauet er også markant lavere sammenlignet med alternative løsninger, og for Frischli har Landia-løsningen bevist sin værdi: "Vi har meget gode driftserfaringer med systemet," siger Henner Schumann fra Frischli. "Alle foreskrevne udledningsværdier er stabile og overholder kravene”.

 





Tilbage

GODE SPILDEVANDS CASES