Kan du sælge pumper til eksport?

Så er det måske dig, vi leder efter! Landia har gennem mere end 30 år leveret pumpe- og omrøringsløsninger til spildevand og biogasanlæg i Danmark og det store udland. Det er spændende brancher med gode udviklingsmuligheder.

Landia søger en sælger, som kan se sig selv agere i og udvikle salget til en række af vores eksportkunder. Du har måske allerede erfaring med eksport, eller måske har du en fortid i salg til det danske marked men kunne godt tænke dig at prøve kræfter med eksport?

Din hverdag

Du skal have lyst til et job, hvor der vil være meget direkte kundekontakt, og du skal kunne opbygge relationer til mange forskellige mennesker fra forskellige lande. Hovedvægten ligger på det europæiske marked men kan også omfatte salg til andre lande.

Du vil få ansvar for den daglige kommunikation, service og support af udvalgte forhandlere og kunder. Du er med i hele fasen fra forespørgsel over tilbud, og til ordren er leveret og idriftsat.

Du vil få base på fabrikken i Lem, og du bliver en del af et stærkt team, hvor du får den tekniske back-up, som er nødvendig. En del af din tid vil blive brugt hos kunderne, så du skal være klar på rejsedage – typisk ca. 30 om året.

Hvem er du?

  • Du er velformuleret i tale og på skrift – både på dansk og engelsk.
  • Med dit gåpåmod og din entusiasme har du let ved at finde kunder og ikke mindst pleje dem.
  • Du har en positiv tilgang til livet og kan se løsninger, samtidig med at du er en god købmand.

Vi tilbyder

  • Et særdeles alsidigt job i en markedsledende virksomhed.
  • Frihed under ansvar.
  • Et stærkt team til at bakke dig op.

Er det dig?

Du kan få flere oplysninger om jobbet eller sende din ansøgning med CV til
Thorkild Maagaard på job@landia.dk

Vi behandler selvfølgelig dine data fortroligt. Læs mere om vores privatlivspolitik her

Hvem er Landia?

Landia er en global virksomhed med rødderne solidt plantet i Vestjylland. Vi er en af verdens førende, når det gælder pumper og omrørere. Landias flade organisation tilbyder det ideelle arbejdsmiljø for selvmotiverende, selvstændigt tænkende og ansvarsfulde medarbejdere, som er stolte af at præstere deres ypperste hver eneste dag.

 

Vi er dedikerede til at levere optimale produkter og service til vore kunder - det betyder alt for os.

 

Kig forbi vores hjemmeside og læs mere om Landia og hvad vi arbejder med.

keyboard_arrow_up