Chopper pumper
Vi har fremstillet chopper pumper i mere end 50 år og er i dag førende på verdensplan. Programmet omfatter dykpumper, pumper til tøropstilling og langakslede pumper i støbejern og syrefast stål. Landia chopper pumper er kendetegnet ved det unikke knivsystem, som sikrer mod tilstopning samt findeler tørstofdele iht. proceskrav.
Vores chopper pumper findes ofte i situationer, hvor andre mere traditionelle pumper stopper til, f.eks. i spildevand og i andre medier indeholdende trævler, klude, kødrester, hår, papir og plastic, m.m.
Mixere, strømningsdannere og recirkulationspumper
Med mere end 30 års erfaring på dette fagområde er vi en af verdens førende producenter af mixere, strømningsdannere og recirkulationspumper. Vort produktprogram er bygget op i moduler, som gør det muligt altid at finde den optimale løsning blandt vore mere end 150 modeller og størrelser. Derved garanteres:
AirJet beluftere (pdf)
Baseret på vores chopper pumper har vi udviklet et komplet produktprogram af venturi-beluftningssystemer, som kendetegnes ved deres lave investeringsomkostninger, deres holdbarhed og konstante effektivitet i iltoverførslen i hele anlæggets levetid. Pumpens knivssystem sikrer, at ejektordysen ikke stopper til.
Programmet omfatter beluftningssystemer med dykpumper, tørtopstillede pumper eller systemer monteret på flydeponton.
Se også vore røreværks-beluftere:
Hygiejniseringsanlæg Bio@Chop
Vi har udviklet og patentanmeldt et nyt hygiejniseringsanlæg til behandling af kategori 3-biprodukter og -affald. Anlægget behandler biprodukterne iht. gældende EU-lovgivning. Det unikke ved anlægget er, at neddeling af faste tørstofdele, omrøring, varmebehandling og tømning sker i én kompakt tank og med én og samme chopper pumpe. Anlægget leveres komplet med styring for regulering, overvågning og registrering af hygiejniseringen.
Anlægget henvender sig til alle, der ønsker at udnytte organiske biprodukter eller affald i forbindelse med biogasanlæg - eksempelvis kan der forarbejdes fedt fra flotationsanlæg, spiserester, slagteriaffald og andre organiske produkter.
Hygiejniseringsanlæg Bio®Chop (pdf)
Landia A/S
Industrivej 2
DK-6940 Lem St.
Tel. +45 97 34 12 44
E-mail info@landia.dk