Nemmere gyllehåndtering med opgradering af pumpe
Forfatter: Søren Tobberup Hansen sha@landbrugsmedierne.dk
Johannes Kaasgaard har fået automatiseret sine gyllepumper og sparer tid, energi og sikrer nemmere gyllehåndtering.
I flere år har griseproducent Johannes Kaasgaard, Skjern, nydt godt af, at han tog en beslutning om at opgradere sine pumper fra Landia i fortankene på hans vestjyske bedrift, der består af 900 søer og full-line-produktion.
- Jeg var træt af, at medarbejderne brugte tid på at kigge ned i et hul til gyllen, siger han smilende.
For den hidtidige manuelle løsning i fortankene ved hans soanlæg og klimastalde krævede mange arbejdstimer, hvor de ansatte skulle skifte tøj og gå udenfor staldene og sikre, at gyllen i fortankene var blandet ordentligt og pumpet til en afhentningstank, hvor gylle to gange ugentligt afhentes til biogas. De tider er forbi med tilkøb af en automatisk løsning.
- Vi søgte en løsning, hvor vi kunne opnå en arbejdsbesparelse med vores gyllehåndtering. Det var besværligt at skulle ud af stalden for at pumpe gylle, og indimellem fik vi nok heller ikke omrørt gyllen med det resultat, at vi fik flydelag, som gav problemer, så gyllen stoppede til, forklarer Johannes Kaasgaard.

Løsningen med de langakslede pumper i fortankene har fået tilført en ventil og en plcstyring, som gør dagligdagen nemmere på bedriften. For nu neddeles halmen i gyllen automatisk og blandes for at opnå en homogen gylle, der med hjælp fra en ventil automatisk kan skifte over til at pumpe gyllen fra fortanken til afhentningstanken.
Det sker også med automatik, da pumpningen starter, når gyllen når et vis niveau i fortanken og tilsvarende stopper, når et vis bundniveau rammes. Det manuelle arbejde består nu blot af, at der skal trækkes propper i staldene.
De to fortanke er koblet sammen med den større afhentningstank, der har tilkoblet en sensor, som kan melde, at den er fyldt. Men ellers vil automatikken i de to fortanke sikre, at der løbende pumpes gylle til afhentningstanken.

Pumpeløsningen
Johannes Kaasgaards pumpe er en langakslet gyllepumpe med automatisk bundblanding.
Løsningen sikrer neddeling af halm inden pumpning og har automatisk start/stop, som resulterer i færre driftstimer og dermed mindre slitage.
For mere info om pumpeløsningen, og hvordan den kan optimere din drift, kontakt:
Finn Haulrik Boysen
Salgskonsulent Jylland Syd, Fyn, Sjælland og Sverige
phone+45 40 16 26 12
mailfhb@landia.dk
