Pumper til flydende biomasse
Pumper er nogle af de hårdest belastede komponenter på et moderne biogasanlæg. De kører ofte døgnet rundt, håndterer biomasse med højt og varierende tørstofindhold, og skal kunne klare fibre, sand og fremmedlegemer uden at stoppe til.
Vælges der forkerte pumper, vokser udgifterne hurtigt – både i form af driftsstop, slid og energiforbrug.
Landias chopperpumper er bygget til netop denne virkelighed og kan bruges overalt på anlægget fra modtagetank til den endelige udlevering af digestat.
Landias relaterede produkter til pumpning af flydende biomasse
Den originale chopperpumpe til biogasanlæg
– det stærke valg
Pumper er nogle af de vigtigste mekaniske komponenter på et moderne biogasanlæg. Uanset om det drejer sig om pumpning af flydende gylle, opsamling af overfladevand, pumpning mellem de forskellige tanke, recirkulering gennem en varmeveksler, eller den endelige udlevering af den udrådnede biomasse, spiller pumper en helt central rolle.
Landias chopperpumper kan anvendes overalt på biogasanlægget. Pumpen er simpel, robust og let at servicere. Der er ingen fine tolerancer, som kræver justering efter skift af pumpehjul. Det gør pumpen langt mindre følsom over for tørstof og sand, og det holder udgifterne til drift og vedligeholdelse nede.

Hvilke biomasser kan håndteres?
Landias chopperpumper er bygget til at håndtere de udfordringer, der opstår, når flydende biomasse skal pumpes mellem tanke og processer:
Flydende gylle fra kvæg og svin med varierende tørstofindhold
Madaffald og biopulp med højt tørstof og fremmedlegemer
Restprodukter fra slagterier, mejerier og fødevareindustri
Fiskeaffald med højt fedt- og knogleindhold
Digestat fra reaktortanke til lagertanke og videre udlevering
Recirkulationsmedier gennem varmevekslere og hygiejniseringstanke
Tørstofindholdet i flydende biomasse på biogasanlæg ligger typisk på 4-12 %.
Hvad gør Landias chopperpumpe anderledes?
Det centrale i Landias chopperpumpe er det integrerede knivsystem ved indløbet. Det neddeler fibre, plast, knogler og andre fremmedlegemer, før de når pumpehjulet. Det giver tre konkrete fordele i daglig drift:
Færre tilstopninger i rør, ventiler og varmevekslere fordi partiklerne er findelte
Mindre slid på pumpehjul fordi knivene tager den hårde belastning først
Mindre vedligehold fordi pumpen er bygget uden fine tolerancer der kræver justering efter delskift
Pumperne fås i tre udførelser, og forskellige materialer så de passer til den konkrete installation:
Chopperpumpe (neddykket) – placeres direkte i tanken eller pumpebrønden
Tørtopstillet chopperpumpe – placeres uden for tanken, så service kan udføres uden indtræden
Langakslet chopperpumpe – monteres fra dæk eller plateau med pumpen i bunden af dyb tank
Ofte stillede spørgsmål om pumper til flydende biomasse
Hvad er en chopperpumpe, og hvorfor passer den til biogasanlæg?chevron_right
En chopperpumpe er en centrifugalpumpe med et integreret knivsystem ved indløbet, der neddeler fibre, fremmedlegemer og store partikler, før de når pumpehjulet. På biogasanlæg er det afgørende, fordi biomassen er heterogen og indeholder alt fra halm og fibre til knogler, plast og sand. Uden knivsystem ville pumpen stoppe til eller blive slidt ned på kort tid. Pumpen er desuden meget servicevenlig.
Hvor højt tørstofindhold kan Landias pumper håndtere?chevron_right
Landias chopperpumper er designet til at håndtere tørstof i området 4-15 % som standard. I særlige anvendelser som biopulp fra organisk affald kan tørstoffet komme op på 17 % eller mere.
Kan pumpen håndtere sand og slidende partikler?chevron_right
Ja. Landias chopperpumper er bygget uden fine tolerancer, så de er langt mindre følsomme over for sand og slidende partikler end traditionelle pumper. Til særligt slidende eller korroderende medier kan pumperne leveres med specielle materialer der forlænger levetiden yderligere.
Hvilken udførelse skal jeg vælge – neddykket, tørtopstillet eller langakslet?chevron_right
Valget afhænger af installation og serviceadgang.
- Neddykkede pumper placeres i tanken og er enkle at montere, og servicere.
- Tørtopstillede pumper placeres uden for tanken, så service kan udføres uden at gå ned i mediet ofte foretrukket på gastætte tanke og af arbejdsmiljøhensyn.
- Langakslede pumper monteres fra dæk eller plateau med pumpen i bunden af dybe tanke.
Landia rådgiver om det rigtige valg ud fra jeres tank- og procesopbygning.
Hvor længe holder en Landia-omrører typisk?chevron_right
Landia har omrørere i drift fra slutningen af 1980'erne. Mange installationer har kørt i mere end 25 år - nogle over 30 år. Det dokumenterer en holdbarhed og totaløkonomi der rækker langt ud over den første investering.
Hvad sker der, hvis pumpen håndterer noget den ikke burde?chevron_right
Knivsystemet er bygget til at håndtere de fleste organiske fremmedlegemer, herunder knogler og fibre. Hårde uorganiske genstande som store sten eller metalstykker bør sigtes fra inden modtagetanken, men pumpen er konstrueret til at minimere kritiske skader.
Hvor lang levetid har en Landia chopperpumpe?chevron_right
Det afhænger af medium, dimensionering og vedligehold. Landia har dokumenterede driftstider på over 40.000 timer uden reparationer på lignende pumper i spildevandsapplikationer. Med korrekt service og slidsætning af knive kan biogaspumper køre i mange år før større udskiftninger.
Kan pumperne håndtere lav pH og korrosive medier?chevron_right
Ja. Standardpumperne klarer normalt biomasse, men ved særligt korrosive medier (lav pH, høj fedtindhold, salt) leverer Landia pumperne i syrefast stål. På AffaldPlus-anlægget skiftede Landia til syrefast stål, fordi biopulpens pH kan komme ned på 4.
Rådgivning om det rigtige valg til dit biogasanlæg
Når du kontakter Landia, kommer du til at tale med medarbejdere, der kender branchen nogle har endda en fortid på et biogasanlæg. Du får konkret rådgivning om hvilken pumpetype, dimensionering og materialeudførelse der passer til netop jeres biomasse, tankgeometri og driftsmønster.
Skal I have driftssikre pumper til jeres biogasanlæg?
Står I med et biogasanlæg, eller oplever I gentagne tilstopninger, slidproblemer eller højt energiforbrug på jeres eksisterende pumper? Vores fagfolk hjælper med at vælge den rette chopperpumpe og dimensionering ud fra jeres biomasse og procesflow.





