OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre din oplevelse af sitet. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

Ensileringsanlæg ved Atlantic Sapphire

Landia har i sommeren 2019 leveret ensileringsanlæg til ensilering af bi-produkter fra slagteri samt fisk, der dør før slagt ved Atlantic Sapphires kommercielle landbaserede pilotanlæg for opdræt af Atlantisk Laks i Hvide Sande.

 

Atlantic Sapphire har valgt at investere i ensileringsanlæg, da det giver en række fordele i forbindelse med håndteringen af bi-produkter og bidrager til virksomhedens fokus på bæredygtighed. 
Ved ensilering opnås der højere grad af biosikkerhed, lugtgener reduceres, og den færdige ensilage er pumpbar, lagringsstabil og har en værdi til flere formål som blandt andet tilsætning i foder, teknisk olie og i biogasproduktion.

 

Anlægget, Atlantic Sapphire har investeret i, er en Landia 2,5 m³ BioChop ensileringstank som ”plug and play”- løsning. 
Produktionstanken er færdigmonteret ved levering, og der kræves blot tilkobling af strøm samt en syrebeholdning, den kan dosere fra.
Produktionstanken kan videreudbygges med kobling til lagertank eller evt. dagtank for udvidelse af kapacitet.
Landia 2,5 m³ BioChop-tanken har en kapacitet på op til 2 ton/time afhængig af størrelse på input samt omgivelsestemperatur.

 

BioChop-tanken er udstyret med Landias MPFR-I chopperpumpe, som klarer hele neddelingsprocessen fra hele døde fisk til den færdige ensilage.
I udvikling af ensileringstanken er der lagt vægt på brugervenlighed og driftssikkerhed. 

 

Styringen er baseret på niveaumåling, hvor anlægget i autodrift automatisk starter op og syredoseres i forhold til mængden, der tilsættes, og pumpen kører i produktionsmode. Når der ikke fyldes i tanken i en forudindstillet periode, går tanken i lagerfunktion, hvor pumpen vil recirkulere periodisk for at holde ensilagen homogen.

 

Landias unikke MPFR-I chopperpumpe er konstrueret, så den kræver et minimum af vedligehold ved drift i lakseensilage, da den ikke har oliekammer, smørenipler eller tætninger. Slidbøsninger smøres af ensilagen.

 

Landia BioChop-tanke leveres i størrelser fra 1-25 m³ og kan tilpasses den enkelte opgave med eks. automatiske ventiler og forskellige størrelser pumper alt afhængig af driftsforhold, og der kan evt. tilkøbes dagstank, hvis der ønskes højere kapacitet til eventuelt slagteri, beredskab eller lignende.

 





Tilbage

GODE FISKEINDUSTRI CASES