OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre din oplevelse af sitet. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

28-04-2020

Landia GasMix driftssikrer omrøringen på Rybjerggaard Biogas

Gode erfaringer fik Rybjerggaard til at satse på Landia GasMix til indbygning i eksisterende sekundærtanke sammen med konventionelle omrørere. Kombinationen har effektivt løst problemer med flydelag, og der er flere fordele.  

 

”Det hele begyndte med en knækket stålwire,” forklarer Jens Henry Christensen, der ejer Rybjerggaard. I denne 3. sekundære reaktortank havde en omrører kun kørt ved bunden, fordi wiren til at hæve propelomrøreren med var knækket. Derefter gik det meget hurtigt, selvom to andre omrørere kørte i nederste del af tanken.

 

”Inden vi fik åbnet tanken og løst problemet, var der dannet et flydelag,” fortæller Jens Henry om en situation, der ikke blev bedre efter reparationen af omrøreren var udført. Til sidst var flydelaget en halv meter tykt, og det hæmmede omrøringen og cirkulationen her i den 3. sekundære reaktor på 3300 m³. 

 

”Propelomrørere har bare en klar begrænsning, som viser sig ved en høj andel af tørstof. Det havde vi et problem med her,” fortæller Jens Henry. Han vidste allerede, at der fandtes Landia GasMix til indbygning i eksisterende tanke. Tanken havde på dette tidspunkt tre traditionelle omrørere på hver 18 kW effekt. Den ene omrører endte med at brænde sammen på grund af belastningen, og så måtte der ske noget.

 

Derfor tog landmanden kontakt til Landias direktør Steen Buhl Larsen, der hurtigt vendte tilbage med et midlertidligt løsningsforslag til, hvordan der kunne komme god omrøring og cirkulation. 

 

”Vi havde en løsning , som kunne sikre omrøringen i tanken,” fortæller direktør Steen Buhl Larsen, der dog stillede en klar betingelse om, at det skulle være en 30 kW Landia GasMix. Det var der en klar grund til.

 

”Vi vidste, at der i begyndelsen skulle en 30 kW Landia GasMix til for at kunne opløse flydelaget og skabe omrøring,” forklarer Steen Buhl Larsen, der skulle vise sig at få ret.

 

Det var landmanden selv, der indbyggede Landia GasMix i sekundærtanken.

 

”Vi fik gravet hul gennem det tykke flydelag, hvor vi monterede Landia GasMix på en skinne-konsol en meter over en af de gamle omrørere, fortæller Jens Henry, der indbyggede Landias løsning i modsatte side af, hvor en af omrørerne var brændt sammen. 

 

Flydelaget af halm og dybstrøelse var blevet kompakt inden indbygningen af Landia GasMix.

 

”Da vi byggede Landia GasMix ind, kunne vi stå på flydelaget, men vi kunne se en forbedring allerede i løbet af få dage,” forklarer Jens Henry Christensen. 

 

Selvom der var en hurtig forbedring, så endte der med at gå et stykke tid, inden det halv meter tykke flydelag var helt væk.

 

”Efter tre til fire uger havde Landia GasMix genskabt cirkulationen i tanken,” fortæller Jens Henry, der er tilfreds
med resultatet, som sikrer problemløs cirkulation i tanken.

 

Omrøringen er nu så god, at landmanden kan slukke for Landia GasMix i dagtimerne. Fordi flydelaget er borte, så er det tid til en mere permanent løsning, der skal få energiforbruget tilbage til det oprindelige.

 

”Når man har en tank med så store problemer, så skal der en højere ydelse til først. Nu hvor flydelaget er væk, så kan vi indbygge en 18 kW Landia GasMix, der nemt kan klare omrøringen suppleret af de to 18 kW propelomrørere,” garanterer Landias direktør Steen Buhl Larsen, der udlånte den større 30 kW Landia GasMix som en midlertidlig løsning. 

 

Men det er ikke kun som problemknuser ved flydelag, at Landias løsning viser sit værd.

 

”Med Landia GasMix i toppen sammen med to propelomrørere nederst i tanken, så slipper man for at justere sig frem til den hårfine balance, der skal til kun med propelomrørere,” forklarer Steen Buhl Larsen, om processen, hvor Landia GasMix med små gasbobler penetrerer og danner adgang gennem overfladen og derved forhindrer flydelaget.

 

Synligt bevis for den gode omrøring

En medarbejder tapper en halv spand af biomassen fra en hane. Massen er tyk og ensartet som en grød, og det er der en
god grund til. 

 

”Se hvor fin neddelingen i biomassen er nu. Landia GasMix gør, at vi opnår en bedre omrøring i tanken, så flydelag ikke dannes,” fortæller Jens Henry Christensen. 

 

Findelingen foregår inde i tanken med en chopperpumpe, mens tre spuledyser sammen med Landia GasMix-dyser sørger
for cirkulationen og omrøringen. 

 

At omrøringen er i top, er der ingen tvivl om for Jens Henry Christensen.

 

”Jeg kan se cirkulationen og gæringen med bobler inde i tanken, og samtidig er temperaturen inden for én grads forskel mellem bunden, midten og toppen. Så ved jeg, at omrøringen er virkelig god, når den indbyggede Landia Gasmix sørger for omrøringen suppleret af  de to propelomrørere, forklarer han. 

 

Det sætter gang i udrådningen i en sådan grad, at der også er tidsmæssige fordele.

 

”Vi oplever en 15-20 procent hurtigere omsætning med Landia GasMix, så vi kan presse anlægget hårdere,” fortæller Jens Henry, der dog pointerer vigtigheden af, hvilken biomasse, der fyldes i anlægget. 

 

Den svære biomasse

Biogasanlægget fra 2015 har en produktion på 650m3 metan i timen. Det sker med en biomasse på majs, græs, roer, dybstrøelse og halm sammen med gylle. Små mængder proteinbaseret biomasse bliver der også tilsat.

 

”Vi er nu helt nede på en andel omkring seks procent af majs, græs og roer. Det er vigtigt for os som branche at anvende lokale restprodukter som dybstrøelse og halm. De er både billige, og der er ikke blevet brugt energi på transport langvejs fra,” fortæller Jens Henry Christensen, der tydeligvis er stolt af den miljørigtige biomasse.  

 

Den mere ligninbaserede biomasse fra dybstrøelse og halm skaber dog normalt problemer med at sikre en god omrøring i udrådningsprocessen i tankene, og derfor dannes flydelag.

 

”Mens roer, græs og majs er nemme at omsætte i tankene, så er halm og dybstrøelse helt anderledes svært at omsætte. Når der så kommer ekstra sejt og langt halm, som vi fik efter den meget tørre sommer i 2018, så vil det normalt skabe problemer med omrøringen, men sådan er det ikke med Landia GasMix,” fortæller Jens Henry, der er nået op på en tørstofprocent på hele 12,5 % i sine tanke.

 

Derfor blev Landia GasMix valgt igen

”Den har aldrig været åbnet siden vi tog den i brug i december 2015,” konstaterer Jens Henry Christensen tilfreds, mens han står ved siden af sin 2. sekundære reaktortank. Fordelen ved denne Landia GasMix-løsning er, at der ingen mekaniske dele er inde i selve tanken. Servicen foregår derfor udvendig på tanken.

 

Der er da heller ingen tvivl om, hvad ejeren synes bedst om, selvom Jens Henry er typen, der tager udfordringer med et smil.

 

”Det skal helst være muligt at servicere så meget som muligt udefra,” siger Jens Henry Christensen til sidst.

 

Den knækkede wire til omrøreren, der brændte sammen hænger som et vidnesbyrd på tanken, hvor den indbyggede Landia GasMix løste problemet med flydelaget. 

 


Landias direktør Steen Buhl Larsen og Rybjerggaards ejer Jens Henry samarbejder om at sikre en stabil metan-produktion
med Landia GasMix. 

 

Faktaboks

Rybjerggaards største biogasanlæg består af to primære reaktortanke, og én sekundær reaktortank fra 2015. I disse tre reaktorer har Landia GasMix været eksternt monteret helt fra byggeåret. Her har omrøreringen været upåklageligt lige siden.
I en sidste 10 år gamle sekundære reaktortank har tre propelomrørere gjort arbejdet, og det har været en udfordring, før Landia GasMix blev indbygget.

 

Rybjerggaard har også et mindre biogasanlæg fra år 2000 , der producerer cirka 100m3 metan i timen med en proteinbaseret biomasse. 





Tilbage