Teknisk designer til Landia A/S

Teknisk Designer | Produktion & Innovation | Vestjylland 


For vor kunde Landia A/S søger Elite Rekruttering en teknisk designer som kommer tæt på produktion & innovation.

Vil du være med til at udvikle robuste og driftssikre løsninger til biogas-, spildevands- og fiskeindustrien, hvor funktion og holdbarhed er i centrum? Og kan du lide tanken om at rejse dig fra skærmen og se din tegning blive til virkelighed i produktionen få skridt væk fra skrivebordet?

Hos Landia bliver du en del af et hjælpsomt teknisk team, hvor du tegner løsninger, der tilpasses kundernes behov – og samtidig optimerer vores interne værktøjer.

På vores kontor i Lem bliver du en del af teknisk afdeling på 10 engagerede og specialiserede kollegaer – en god blanding af tekniske designere, ingeniører, maskinmestre og teamledere. Vi er ansvarlige for alle tegninger og teknisk dokumentation på tværs af både Kina, USA, UK, Tyskland og Danmark.

”Vi har en koncentreret, professionel stemning, men med god energi, daglige morgenmøder og hjælpsomhed som vores DNA. Hverdagen byder på tæt samarbejde, faglig pingpong og masser af specialiserede opgaver” fortæller Henny Larsen, teamleder.

Jobbet

Du arbejder i krydsfeltet mellem teknik, tegning og produktudvikling

Her får du en rolle tæt på både produktet og produktionen – og du bidrager til at omsætte ideer til konkrete, gennemarbejdede tegninger og dokumentation. Vi laver både standardprodukter og kundetilpassede løsninger, så (næsten) hver opgave skal nytænkes – i tæt samarbejde med vores sælgere. Og så er du også med til at tilpasse og opdatere dokumentation og tegninger, hvis vi fx får nye maskiner.

Opgaverne

Mere specifikt kommer du til at:

  • udarbejde salgstegninger og produktionstegninger til både standardprodukter og kundetilpassede løsninger
  • vedligeholde og opdatere teknisk dokumentation
  • udvikle og optimere 3D-modeller og 2D-tegninger i Autodesk Inventor og Vault
  • bidrage til forbedringer og effektiviseringer i vores designprocesser og arbejdsgange.

Om dig

Teknisk designer med selvstændig tilgang til opgaver.

Du arbejder struktureret og har blik for detaljen, men du trives også med at tage initiativ og finde nye veje. Og med en naturligt opsøgende tilgang, så hjælper du gerne dine kollegaer – og finder motivation i en hverdag, hvor der sjældent er to opgaver, der er ens.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er uddannet teknisk designer eller har anden relevant teknisk baggrund
  • har erfaring med Autodesk Inventor og/eller Vault – eller lyst til at lære det
  • måske har kendskab til maskinkonstruktion og produktionsforberedelse
  • har gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • har erfaring med optimering af CAD-værktøjer – eller gerne vil lære det.

Søg stillingen

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her.

Kontakt oplysninger:

Peter Kjær
Tlf. +45 22876123

pk@eliterekruttering.dk

keyboard_arrow_up